Isbjørnens pædagogiske værktøjer
Her kan du læse om nogle af de pædagogiske værktøjer vi benytter os af i Daginstitutionen Isbjørnen:
- Kommunikation og sprog
- Sprogvurdering
- TOPI
- Dialogmøder
- Overgang
Kommunikation og sprog
Børn udvikler deres kommunikation og sprog i dagtilbuddet i løbet af hele dagen i et rigt samspil med andre børn og det pædagogiske personale. Kommunikation og sprog handler om mere end ord. Et barn kan have et veludviklet sprog, men mangle kommunikative færdigheder, og omvendt kan barnet være god til at kommunikere uden at have et veludviklet sprog. Barnet skal derfor lære at sætte ord og krop på og gøre sine tanker og behov forståelige for andre og kommunikere på en måde, så det kan indgå i fællesskaber og i forskellige former for interaktioner og samtaler med andre. Det er en afgørende pædagogisk opgave at understøtte barnet i den udvikling. Det pædagogiske personale skal være bevidste om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for barnet, og de skal guide barnet til at indgå i fællesskaber med andre børn.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Sprogvurdering
Gode sprogkundskaber i de tidlige barneår har stor betydning for barnets trivsel nu og her og for barnets læring senere hen i skolen. Derfor er det vigtigt at understøtte alle børn i at tilegne sig sproglige kompetencer og sætte tidligt ind med målrettede sprogindsatser for de børn, som viser tegn på forsinket sproglig udvikling. Sprogvurdering 3-6 er et normbaseret sprogvurderingsmateriale, der gør det muligt at følge den sproglige udvikling hos alle børn mellem tre og seks år
TOPI
I Aalborg Kommune sætter personalet i alle 0-6-årsinstitutioner fokus på børns trivsel gennem en trivselsvurdering to gange årligt.
- Aalborg Kommunes målsætning med indførelsen af Opsporingsmodellen er at:
- Sikre en fælles og systematisk metode for tidlig opsporing af børns trivsel på 0-6 års området
- Styrke det fælles, faglige grundlag, som der handles på
- Styrke samarbejdet med forældrene om børns trivsel
- Styrke udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer, hvor også børn i udsatte positioner er en betydningsfuld del af børnefællesskabet
- Sikre tidligere, rettidige og mere kvalificerede underretninger til familiegrupperne ved bekymring for børns trivsel
- Trivselsevaluering
Dialogmøde
- Faglig sparring
- Den gode overgang
- Dialogmøde
Et dialogmøde er hvor vi finder en fælles forståelse af både det, der bekymrer og det, der fungerer samt hvad der eventuelt skal til, for at få et barn tilbage i trivsel er afgørende.
Dialogmøde er et møde hvor pædagog, forældre og eventuelt tværfaglige samarbejdspartnere, finder en fælles forståelse af både det, der bekymrer og det, der fungerer samt hvad der skal til for at få et barn tilbage i trivsel er afgørende.
Målet er at styrke gennemførelsen af effektive møder med en klar viden om formål og indhold, herunder en tydelig rolle- og ansvarsfordeling under og efter mødet.
Overgange
Flyt viden mellem tilbud, vidensdeling om børns trivsel og gode erfaringer i forhold til samarbejde samt pædagogisk praksis er væsentlig for at understøtte den gode overgang.
Metoden rammesætter udfyldelsen af en overgangs beskrivelse samt eventuel invitation til et dialogmøde for børn i udsatte positioner. Målet er en systematisk vidensdeling som led i at sikre, at de børn får den hjælp, de har brug for, og en god start i det nye tilbud.